Bank
En bank er en virksomhed, som på den ene side modtager midler til opbevaring
eller forrentning fra offentligheden (indskud eller indlån) og på
den anden side placerer disse og sin egen kapital mod et afkast (udlån eller
placeringer i værdipapirer).
Banker adskiller sig traditionelt fra andre institutioner, der også fungerer
som mellemled mellem kreditgivere og kreditsøgende (sparekasser, kreditforeninger
etc.), bl.a. derved, at de særlig beskæftiger sig med den kortvarige
kredit, d.v.s., at de i særlig grad modtager midler, der er bestemte til
med kort varsel at tages tilbage (anfordringsindskud).