Hvad er et hutiglån?
Et hurtiglån er normalt et lån man kan få hurtigt, uden at
man skal igennem i masse tjek. Fordelen ved hurtiglån er at du kan få
dem hurtigt, tit inden for 15 min. og normalt uden at stille sikkerhed. Normalt
er der tale om lån mellem 10.000 og 300.000 kr. Lån uden sikkerhed
betyder, at du ikke behøver at stille sikkerhed i fx dit hus, din bil
eller andet, når du skal låne penge. Nogle hurtiglån kræver dog at du stiller sikkerhed. Med et Hurtig lån vil du evt. kunne få råd til det fladskærms tv du har drømt om, eller de gaver du ikke lige har penge til. Hurtiglån har mange navne...privatlån,
kontantlån, forbrugslån og kviklån. Hvis du er utilfreds med dit hurtiglån, så har du mulighed for at klage. I Danmark skal lånegivere efterlive strege regler for at låne penge ud. Bla. mod de ikke tage for meget i rente. Så hvis du opdager at du betaler for meget i rente, så har du mulighed for at klage. Læs mere om der under menuen "Klager over hurtiglån".
På hurtiglån.dk har du mulighed for at få et overblik over det Danske marked for hurtig lån, samt lave låneberegning, og få gode råd om hurtiglån. På hurtiglån.dk kan du desuden finde et låne leksikon, der forklare det mest almindelige låne udtryk.
Fordele ved online hurtiglån
Fordelen ved lån på internettet er at der er åbent hele døgnet.
Typisk vil det foregå på den måde at man udfylder en formular/låneansøgning online og ud for nogle forud bestemte kriterier modtager man så ofte en mail med en forhåndsgodkendelse, ofte med en klausul om at firmaet lige skal gennemgå ens data og vil vende tilbage hurtigst muligt.
Så beslutter man sig for et hurtigt lån om aftenen skal man altså ikke regne med at finde pengene på ens konto næste morgen klar til brug, der går som regel lidt længere. Mange fristes måske af de mange online lånemuligheder netop fordi der er hurtigt svar, man føler sig måske også mere anonym end hvis man skal ned og se sin bankrådgiver dybt i øjnene.
En anden fordel ved nettet er at det også er muligt at finde og sammenligne forskellige tilbud, og så ud fra ens låne behov og evne til at betale tilbage simpelthen finde det billigste og bedst hurtig lån.
Lån
Et lån er en aftale mellem to parter, hvor den ene part, långiver
eller kreditor, udlåner en genstand eller et pengebeløb, og den
anden part, låntager eller debitor (også kaldet skyldneren eller
blot låneren), påtager sig en forpligtelse til at levere eller betale
det lånte tilbage efter nærmere aftale. Pengelån ydes (bortset
fra private lån mellem venner og familie) typisk mod et yderligere vederlag,
typisk i form af rente og eller gebyr.
Långiver siges at have en fordring på låntager.
Karakterisering af pengelån
En pengefordring, fx en obligation, er typisk givet ved
* sit pålydende, også kaldet hovedstolen
* en regel for tilbagebetaling af hovedstolen, kaldet afdragsprofilen eller
amortisationsforløbet
* en regel for rentebetaling
* en regel for rentefastsættelsen
Lån, hvor det beløb, der blev udvekslet ved lånets stiftelse,
er lig pålydende siges at være ydet til pari. Modtager låntager
ved stiftelsen et mindre (alternativt større) beløb end pålydende,
siges lånet at være stiftet ved underkurs (alternativt overkurs).
Perioden mellem tidspunktet for lånets stiftelse og tidpunktet for den
sidste betaling, udløbstidspunktet, kaldes lånets løbetid.
Tidspunkter for betalinger på lånet kaldes terminer, og oftest er
der 1, 2, 4 eller 12 lige fordelte terminer på et år (alternativt
anvendes begrebet termin for perioden mellem to terminstidspunkter).
Betalinger på et lån opdeles typisk i rente og afdrag, hvor summen
af afdrag over lånets løbetid normalt er lig hovedstolen. Restgælden
på et givet tidspunkt er hovedstolen fratrukket alle tidligere betalte
afdrag. Et lån, der kun har ét afdrag, nemlig på udløbstidspunktet,
kaldes et stående lån. Et lån, der har samme afdrag hver termin,
kaldes et serielån.
Rentebetalingen på et terminstidspunkt beregnes typisk på baggrund
af en tidligere fastsat rentesats, på obligationer kaldet kuponrenten,
delt med antal terminer per år og ganget med restgælden inden afdraget
på samme termin. Hvis rentesatsen er konstant i hele lånets løbetid,
siges lånet at være fast forrentet, og ellers kaldes det variabelt
forrentet.
Sikkerhed
Det er ofte en betingelse for pengelån, at låntager stiller sikkerhed
for lånet. Sådan sikkerhed kan være
* pantsætning, enten i form af
o håndpant, hvor debitor fysisk afgiver det pantsatte, som f.eks. ved
give kreditor værdipapirer som sikkerhed
o underpant, hvor kreditor modtager et tinglyst pantebrev i aktiver tilhørende
debitor (fast ejendom, løsøre, bil eller lignende).
* Kaution, hvor en eller flere kautionister påtager sig at indfri lånet,
såfremt debitor er ude af stand til det.
* Bankgaranti, hvor en bank (mod betaling) indestår for tilbagebetalingen
* Forsikring, som kan tegnes mod manglende betaling i tilfælde af manglende
betaling fra en debitor pga. dødsfald eller invaliditet.
Dette gælder ikke for hurtiglån, der normalt kan optages uden at
stille sikkerhed.
Debitors pligter
I Danmark gælder gældsbrevsloven, hvis bestemmelse i §3 ofte
som huskeregel gengives som pengeskyld er bringeskyld (med fortsættelsen:
anden skyld er henteskyld) og udtrykker, at debitor ved pengelån har pligt
til at betale de aftalte ydelser, men yderligere skal gøre dette til
rette tid og på rette sted. Rettidig betaling indebærer, at det
er debitors ansvar at ydelsen kommer långiver i hænde inden betalingsfristens
udløb, mens rette betalingssted er det af kreditor anviste betalingssted.
Der ligger også i bestemmelsen, at eventuelle omkostninger ved betalingen
afholdes af debitor.
|
Forside
